GAFFA – alt om musik
Richey Edwards, sporløst forsvundet Manic Street Preachers-sanger og sangskriver, har nu inspireret en serie modetøj. Edwards regnes i England for en rock-martyr på linie med andre halvfemserikoner som Kurt Cobain og Jeff Buckley, og det har den belgiske designer Raf Simon altså udnyttet til at skabe tøj med et effektfuldt livsstilsbudskab.
Mod forventning synes de efterladte Manics ikke at finde idéen smagløs. Ifølge det engelske musikmagasin NME er de tværtimod store fans af kollektionen.