Nyhed

Beastie Boys udgiver opsamlingsalbum

Den legendariske hiphop-trio udgiver ”Solid Gold Hits” den 7. november

I anledning af Beastie Boys’ 24-års-jubilæum har deres pladeselskab, Capitol Records, besluttet at udgive et opsamlingsalbum med den legendariske hiphop-trio.

Albummet har fået titlen ”Solid Gold Hits”, og vil indeholde sange fra hele bandets guldrandede karriere. Udgivelsen vil omfatte i alt 15 sange, hvoriblandt man blandt andet vil finde numre som ”No Sleep 'Til Brooklyn”, "Fight For Your Right", "Shake Your Rump”, "So What'cha Want" og "Sabotage". Fra sidste års album ”To The 5 Boroughs” vil numrene "Ch-Check It Out", "An Open Letter To NYC" og "Triple Trouble" være at finde på opsamlingen.

Albummet kommer på gaden herhjemme den 7. november.


ANNONCE