Nyhed

Destiny’s Child klar med nye sange

Den næsten opløste trio udgiver på falderebet et opsamlingsalbum med tre nye sange

Destiny’s Child, der, som det nok efterhånden vil være gået op for de fleste, har besluttet at opløse gruppen, udgiver et sidste album, inden de definitivt tager afsked med deres mange fans verden over.

Gruppen udgiver således den 25. oktober et opsamlingsalbum med titlen ”#1’s”.

Albummet vil i sagens natur indeholde alle bandets hits, men derudover vil der også figurere to helt nye numre med titlerne ”Stand Up For Love” og Feel The Same Way I Do”. Dertil kommer så endnu et nyt nummer med Beyoncé og Slim Thug, som også vil figurere på soundtracket til genindspilningen af filmen ”Pink Panther”, hvor sangerinden også spiller en hovedrolle.


Beyoncés næste soloudspil forventes at komme på gaden til efteråret næste år, og sangerinden begynder også snart indspilningen af en ny film med den rammende titel ”Dreamgirls”.


ANNONCE