Nyhed

GAFFA TV: Garbage fortæller om comebacket

Vi fangede trommeslager Butch Vig på NorthSide Festival

I søndags spillede den amerikanske gruppe Garbage på NorthSide Festival i Aarhus – en koncert, som GAFFAs anmelder Sten Kloppenborg tildelte fem stjerner under overskriften "Vitale Garbage genoplivede 90'erne". Koncerten var Garbages første besøg i Danmark, efter at de holdt pause i 2006 og igen fra 2008 til 2010.

Inden koncerten fangede GAFFA Garbage-trommeslager Butch Vig, der også er kendt som producer og blandt andet har produceret Nirvanas skelsættende "Nevermind". Butch Vig fortalte blandt andet om, hvorfor gruppen i sin tid valgte at holde pause, om hvad der fik dem tilbage i studiet, og hvordan de har arbejdet på deres nye album, "Not Your Kind Of People" – gruppens første studiealbum i syv år.

Interviewet er filmet og redigeret af Stina Nørager Frandsen og foretaget af Ole Rosenstand Svidt.


ANNONCE