x

Blue Foundation varmer op for Mew

Blue Foundation varmer op for Mew

Det er tidligere blevet annonceret, at Press Play On Tape skal varme op for Mew til koncerterne i København og Århus. Men nu er Blue Foundation blevet tilføjet til begge jobs, og bandet skal såmænd også spille til Mews koncerter i Norge, Sverige og Finland. Det var også tidligere annonceret, at Lords of Destruction skulle have varmet op til koncerterne, men de har meldt afbud.

Blue Foundation havde egentlig tidligere annonceret, at deres sidste Danmarkskoncert var i Pumpehuset 2. september. Men nu er der altså alligevel mulighed for at fange dem live ved i Aarhus Scandinavian Congress Center 14. oktober og i København i KB Hallen 15. oktober. Koncerten i København er dog allerede udsolgt, men der er fortsat billetter at få til koncerten i Århus.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA