Justin Bieber skubber Lukas Graham af tronen

Justin Bieber skubber Lukas Graham af tronen

Fredag er den dag, hvor de officielle danske hitlister bliver offentliggjort, og vanen tro kigger GAFFA på toppen og ugens nyheder. I denne uge er Lukas Graham for anden gang i løbet af sine 13 uger på albumhitlisten skubbet ned fra førstepladsen til en andenplads – denne gang af Justin Bieber, der går direkte ind som nummer 1 med sit tredje album, "Believe". Første gang Graham blev fravristet tronen, var det takket være John Mayer.

Næste nyhed finder vi på plads nummer 18, hvor Roskilde-aktulle Bon Iver går ind med den digitale live-ep "iTunes Session", og tredje og sidste nyhed i top 40 er Smashing Pumpkins, som er nye som nummer 30 med "Oceania".

Ugens øverste re-entry på albumhitlisten er Aura, der er tilbage på en 11. plads med "Before The Dinosaurs", efterfulgt af Michael Kiwanuka, der er tilbage som nummer 25. med debuten "Home Again" og netop har annonceret endnu et Danmarksbesøg, 28. november i Store Vega. Nyligt NorthSide-aktuelle Emeli Sandé er tilbage som nummer 35 med debutalbummet "Our Version Of Events", Bon Iver vender tilbage på en 37. plads med "Bon Iver", og nyligt NorthSide- og snart Roskilde-aktuelle Malk de Koijn genindtager hitlisten på plads nummer 38 med "Toback From The Fromtime".

Tracklistens nummer et er en tidligere etter, Carly Rae Jepsen og "Call Me Maybe", mens streaminglisten toppes af en nyhed, Muri og Mario med "Hun Tog Min Guitar".

Den såkaldte bit-album-hitliste, der tæller downloads fra abonnementstjenester, har en nyhed på førstepladsen, nemlig igen Justin Bieber og "Believe", mens den tilsvarende liste for enkeltsange toppes af en tidligere førsteplads, Shaka Loveless og "Tomgang".

Se alle de officielle danske hitlister her.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA