Nyhed

Årets rapper 2005

Over 100 rappere vil i løbet af november dyste på rim og vers om at blive årets rapper

For tredje år i træk kan man i den kommende tid rundt om i landet overvære konkurrencen om at blive Årets Rapper 2005, men skulle man være mere interesseret i selv at stå på scenen, kan det også stadig nås.

Konkurrencen løber af stablen i syv byer rundt om i landet, og hver af disse steder vil femten deltagere få fem minutter på scenen til at overbevise publikum om, at de er Danmarks nye raptalent, og derfor skal være blandt de to, som sendes videre til finalen.

Udvælgelsen af de 15 kombattanter sker på baggrund af en tilmelding, som kan foretages via nedenstående link.


Konkurrencen har til formål at sætte fokus på rappen og give de mange talenter rundt om i landet en mulighed for at vise deres værd.

Finalen afholdes den 3. december i Hal D i København, og førsteprisen består ud over æren i en tur i studiet og egne numre optaget på vinylplade.

Billetter til finalen kan købes på GAFFA Billet.



Tilmelding til Årets Rapper


ANNONCE