Nyhed

The Raveonettes udsat for tyveri

Sune og Sharins instrumenter stjålet i Brooklyn

Sune Wagner og Sharin Foo fra The Raveonettes fik i fredags alt deres gear stålet efter en koncert i Brooklyn. Blandt de savnede instrumenter er en Fender Jazzmaster-guitar fra 1961 som har været Sunes faste rejse partner de seneste 12 år, en Gretsch Chet Atkins-guitar fra 1967, en Fender Precission-bas fra 1974 og en Rickenbacker-bas ligeledes fra 1974.

Hvis man ser eller hører noget om de stjålne instrumenter, bedes man kontakte [email protected] snarest, og hvis det hjælper med til at skaffe instrumenterne tilbage til de rette ejermænd, vil blive belønnet ud over ens vildeste fantasi.

Musikbranchen har længe følt sig berøvet af fildelingstjenester, men nu truer en ny tyvagtig epidemi. Sidste år blev nu opløste Swan Lees instrumenter stjålet på Nørrebro, i september var det Feedback-studiet i Århus, der fik uventet besøg af nogle langfingerede gæster, og amerikanske The Brian Jonestown Massacre har for nylig også været udsat for lignende røverier.


ANNONCE