Nyhed

Grøn Koncert melder udsolgt finale

Alle billetter til dagens koncert i Valby er revet væk.

Når årets sidste grønne koncert rammer Valby i dag kan Muskelsvindfonden og Tuborg, melde totalt udsolgt. Med den fjerde udsolgte koncert i årets koncertrække, tegner der sig nu et billede af et succesfuldt år for arrangører som nærmest blev skyllet væk i 2011.

Indsamlingschef fra Muskelsvindfonden, Theis Petersen, udtaler:

"Valby er tilbage på toppen efter sidste års regnvejr. Vi er naturligvis meget glade for, at vi allerede dagen før kan melde udsolgt i Valby. Vi opfordrer alle uden billet til ikke at dukke op og prøve lykken ved døren i Valby – for vi har totalt udsolgt."


Der er plads til 40.000 gæster i Valby Parken når der holdes Grøn Koncert, og med udsolgte koncerter i Esbjerg, Aarhus og Odense, sætter karavanen ny publikumsrekord med ialt 191.000 solgte billetter i 2012.

For mere info besøg Grønkoncert.dk


 

ANNONCE