TV-2 klar med en ny stabel sange

TV-2 klar med en ny stabel sange

Så er én af de gamle kæmper inden for dansk musik klar til at rejse sig på ny og sætte sit umiskendelige præg på vores idylliske lille land. TV-2 er således klar med 12 nye sange samlet på albummet med titlen ”De Første Kærester På Månen”. Deres første studiealbum siden 2002's "På Kanten Af Småt Brændbart".

På det nye album har TV-2 fortsat samarbejdet med producerne Hafdan E. og Nikolaj Steen, og som et nyt tiltag har man fået stablet et samarbejde med den talentfulde unge producer Thomas Troelsen (Superheroes m.fl.) på benene. Troelsen har produceret fire af numrene på ”De Første Kærester På Månen”, og resultatet har været en genopdagelse af den klassiske TV-2-lyd fra 1980’erne.

TV-2 har netop modtaget dobbelt-platin for 80.000 solgte eksemplarer af deres seneste udgivelse ”Hits”, så meget kunne tyde på, at deres tilbagevenden til den klassiske lyd – med et moderne twist – vil glæde mange af deres dedikerede fans.

Albummet kan erhverves i pladebutikkerne fra den 7. november.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA