x

Bonnie Raitt til Danmark

Bonnie Raitt til Danmark

Den amerikanske blues-sangerinde, -guitarist og sangskriver Bonnie Raitt kommer til Danmark. Nærmere betegnet 2. maj 2006 i Amager Bio i København og dagen efter på Train i Århus. Allerede nu er forsalget begyndt på Billetnet og til Train også på Ebillet.

Bonnie Raitt blev født i Burbank, L.A. i 1949 og begyndte allerede som 12-årig at spille guitar. Senere kom også sangen til. Hendes debutalbum udkom i 1971, og i dag er hun et af de mest etablerede amerikanske bluesnavne. Ikke mindst på spindesiden.

Den rødhårede Raitt har i tidens løb vundet flere Grammyer for sit virke, blandt andet hele tre i 1990 (herunder for Album of the Year med det storhittende ”Nick Of Time”). Hendes seneste album er ”Souls Alike” fra september i år. Sideløbende med sin solokarriere har Raitt også medvirket på et hav af andre projekter.

Bonnie Raitts hjemmeside


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA