x

CPH:DOX - nu med musik

CPH:DOX - nu med musik

Så er det denne weekend, at CPH:DOX-festivalen bliver skudt i gang. Festivalen, som varer fra 4. til 13. november, byder på et heftigt program, der spænder vidt over diverse seminarer, prisuddelinger og strømme af dokumentarfilm om blandt andet globalisering, kørestolsrugby, Island, Kina, ondskab, far og hip hop - samt en række af amerikanske film og dokumentarier fra danske debutanter. Alle herlighederne bliver rundet af ved CPH:DOXs afslutningsbal, som finder sted 12. november i Grand, hvor dette års CPH:DOX Award-vinder i øvrigt også bliver kåret.

UORTODOX: For de musikinteresserede bliver der desuden mulighed for at komme med til arrangementet Kommunale Beats, der foregår på Ishøj Rådhus på søndag den 6. fra klokken 16.00-19.00. Arrangementet udfordrer den kolde og tørre opfattelse af det offentlige rum, og du får derfor blandt andet chancen for at lave din egen selvangivelse med baggrundsmusik i form af live-performances fra Sofus Forsberg, Dub Tractor og Rumpistol. Hvis du går glip af Kommunale Beats, så frygt ikke; GAFFA leverer en reportage fra arrangementet.

For mere info: Klik ind på CPH:DOXs hjemmeside:

cphdox.dk


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA