Nyhed

Diefenbach på stor Europaturné

Koncerter linet up i Tyskland, Schweiz, Italien, Benelux og Skandinavien. Turnéen slutter i århusiansk biograf.

Det går meget godt for den københavnske startede-som-postrock-laver-nu-sofistikeret-pop-gruppe Diefenbach. Deres tredje album "Set & Drift" er udsendt i store dele af verden på det ansete engelske selskab Wall Of Sound og har fået masser af roser, de har spillet velbesøgte og roste koncerter i ind- og udland, og nu har de så linet en større Europaturné op.

Turneén starter allerede i aften i Albertslund, fortsætter til Tyskland som support fra vore egne Nephew og går ellers videre gennem Schweiz, Italien, Belgien (som support for de engelske artrockere Elbow), Holland, Sverige og Norge, inden Diefenbach vender tilbage til hjemlandet og slutter året af med en halvakustisk sid-ned-koncert i biografen Øst For Paradis i Århus.

Således ser den fornemme turnéplan ud:
04 November - Forbrændingen, Albertslund, DK
18 November ˆ Atomic Cafe, Munchen, D (support for Nephew)
19 November ˆ Underground, Koln, D (support for Nephew)
20 November ˆ Molotow, Hamburg, D (support for Nephew)
21 November ˆ Knack Klub, Berlin, D (support for Nephew)
22 November ˆ Wiesbaden, D (support for Maritime)
23 November ˆ Kaserne, Basel, CH
24 November - Transilvania live, Milano, I
25 November - Alpheus, Roma, I
26 November - Rock planet, Pinarella di Cervia, I
28 November ˆ Ancienne Belgique, Bruxelles, B (support for Elbow)
30 November ˆ Paradiso, Amsterdam, NL
02 December ˆ Studenterhuset, Aalborg, DK
03 December ˆ Pitstop. Kolding, DK
04 December ˆ Pusterviksbaren, Gøteborg, S
05 December ˆ Debaser, Stockholm, S
06 December ˆ John Dee, Oslo, N
08 December ˆ Loppen, København, DK
21 December - Klub Rotes Sofa, Øst for Paradis-biografen, Århus



Diefenbachs hjemmeside


ANNONCE