Nyhed

Blige-album udkommer tidligt

Mary J. Bliges kommende album er rykket frem til juletid, mens opsamlingsalbum bliver udskudt på ubestemt tid

Som tidligere omtalt her på siden er Mary J. Blige undervejs med to nye udgivelser, og nu er udgivelsesdatoerne for dem begge ifølge Billbard blevet rykket og byttet rundt.

Det nye studiealbum, som bærer titlen ”The Breakthrough”, er således nu blevet rykket frem fra februar til den 20. december, så den lige kan nå at klemme sig ind i julesalget.

Til gengæld er opsamlingsalbummet ”Reminisce”, som først blev rykket fra den 22. november til den 6. december, nu blevet udskudt til en gang i foråret.


Sangen ”Be Without You”, som egentlig var planlagt som en singleforløber for ”Reminisce”, bliver det nu udsendt i forbindelse med ”The Breakthrough”. Videoen til nummeret bliver i disse dage optaget i Los Angeles.

Bliges sidste album ”Love And Life” udkom i 2003 og solgte knap en million eksemplarer i USA.

ANNONCE