Koncert 6. juli. Billetsalget begynder 21. november kl. 10 på Billetlugen og hos Fona.
Så er der blevet sat tid og sted på Robbie Williams' danmarksbesøg, som blev annonceret i sidste uge. 6. juli træder gavflaben op i Parken, små to år efter, at han sidste gang stod på scenen sammesteds.
Og mon ikke det også denne gang bliver en fest? I hvert fald at dømme efter Robbies usvækkede popularitet, der sidste uge sendte ham direkte ind på førstepladsen på hitlisten i Danmark, England og mange andre lande med hans nye, sjette studiealbum “Intensive Care.”
Billetsalget begynder 21. november kl. 10 på Billetlugen og i landets Fona-butikker. Der kan maksimalt købes 4 billetter pr. person.