Nyhed

U2 Vertigo Live 2005 kommer på tv

Kanal 5 viser koncertfilmen 16. december

U2 er stadig på Vertigo-turnéen, der er den hurtigst udsolgte turne nogensinde og består af i alt 114 koncerter, der alle var udsolgte inden tonerne til det første show i San Diego bragede ud af højtalerne.

Bandet optog 10. marts en koncert i Chicago, og den danner basis for koncertfilmen U2 Vertigo Live 2005, der kan opleves på Kanal 5 16. december, hvilket er tre dage før Vertigo-turnéen afsluttes.

Skulle man efterfølgende have lyst til mere U2-relateret materiale følges koncerten op med filmen "The Million Dollar Hotel", som Bono har været med til at skrive manuskript til, og som indeholder U2-sangen ”The Ground Beneath Her Feet” på soundtracket, et nummer der i øvrigt skrevet sammen med Salman Rushdie.



ANNONCE