Nyhed

Frevert i seng med t.A.T.u.

Politikeren interviewer de russiske piger i sidste afsnit af Clement Direkte

Det sidste afsnit af Clement Direkte i denne omgang sendes 18. november, og der vil man kunne se Dansk Folkepartis Louise Frevert invitere de to piger fra t.A.T.u. med i seng til en seriøs snak om politik og seksualitet.

Lena Katina og Julia Volkova, som udgør den russiske pigegruppe t.A.T.u., solgte mere end fem millioner af deres debutalbum "200 km/h in the Wrong Lane", der bl.a. indeholdt hitsinglen "All The Things She Said". Med til historien hørte dog også, at de to teenagepiger spillede ret heftigt på et image som lesbiske skolepiger i videoen og på den efterfølgende turné, hvilket naturligt nok skabte en del opmærksomhed.

Siden er begge piger sprunget ud som heteroseksuelle, hvilket man må formode den lesbiske politiker vil spørge ind til i programmet, der kan ses på DR2 fredag den 18. november klokken 21.50.

ANNONCE