x

Courtney Love skriver sange i behandling

Courtney Love skriver sange i behandling

Courtney Love er i øjeblikket indlagt på en rehabiliteringsklinik i Californien grundet narkoproblemer. Det betyder, at hun har en hel del fritid på hænderne, hvilket hun ganske klogeligt nu bruger til at skrive materiale.

Til den engelske avis The Guardian siger hun, at hun har skrevet otte nye sange, der potentielt kan dukke op på efterfølgeren til pladen "America's Sweetheart" fra 2004, og skal man gå efter sangtitler som "The Depths Of My Despair" og "How Dirty Girls Get Clean", handler de om oplevelserne på klinikken.

Til avisen siger hun også, at der ikke er meget andet at lave for hende lige nu end at spille guitar, og at hun bruger tiden på klinikken til at få styr på sine prioriteter. Forhåbentligt kan opholdet hjælpe hende til at komme på ret kurs, da hun de senere år har set ud som om, hun var ved at gå til grunde.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA