Koncert i Falconer 21.03. Billetsalget begynder 28.11 på Billetlugen og hos Fona
21-årige, georgiansk fødte jazz-pop-sanger, guitarist og sangskriver Katie Melua har længe været et kæmpenavn i England, og nu har bølgen for alvor bredt sig til resten af Europa, herunder Danmark. Med sit nye, andet album ”Piece By Piece” har Katie Melua på kun to måneder solgt 2 gange platin i Danmark (80.000 eks.) og således leveret en salgsmæssig – og ifølge mange anmeldere også kunstnerisk – værdig opfølger til forgængeren, debuten ”Call of the Search”.
Billetsalget til koncerten med Katie Melua starter på mandag 28. november. Billetter kan købes via Billetlugen på 70 263 267, ww.billetlugen.dk samt i landets Fona-butikker.
Katie Melua har tidligere gæstet Vega i København i september 2004 og Lunden i Horsens, juni 2005, hvor hun begge gange har givet yderst stemningsfulde koncerter.