x

Gary Glitter risikerer dødsstraf

Gary Glitter risikerer dødsstraf

Gary Glitter har tidligere siddet to måneder i fængsel i England for besiddelse af børneporno, og nu er den gamle glam-rocker blevet anholdt for seksuelt misbrug af en mindreårig i Vietnam.

Den 61-årige brite står anklaget for at have misbrugt to piger, hvoraf den ene blot er 12 år gammel. Skulle han blive kendt skyldig, kan han i værste fald risikere at blive dømt til døden for sin forseelse.

Ifølge en lokal avis havde Glitter inviteret den lille pige ind i et lejet hus, og her skulle han have misbrugt hende tre gange. Han blev anholdt i lufthavnen, da han ville forlade landet.

Glitter, hvis musikalske karriere toppede i løbet af 1970’erne, benægter at have misbrugt pigen seksuelt og afviser i det hele taget alle anklager om, at han skulle være pædofil.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA