Nyhed

Editors vender tilbage

Birmingham-bandet indtager København 19. februar

Da Editors gæstede Danmark i oktober, spillede de op for et udsolgt Loppen, der dansede sig svedige til sange fra gruppens fortrinlige debutalbum "The Back Room".

Nu vender bandet tilbage, og denne gang er det Store Vega, der får lov til at nyde godt af bandets blanding af guitarrock og hurtige trommer, som bandet selv har kaldt "Dark Disco".

Editors kan opleves på Vega 19. februar, og forsalget begynder via Billetlugen mandag 5. december kl. 10.


ANNONCE