Nyhed

Americana-aften i Amager Bio den 29. april

Calexico og Iron & Wine giver fælles koncert i København. Billetter kan købes via Billetnet.

Calexico og Iron & Wine er to forskellige americana-bands med hver deres kritikerroste bagkatalog, men i december 2004 realiserede de to bands et fælles ønske om et tættere samarbejde. Dette resulterede i det fælles album ”In The Reins”, som kom på gaden i september, og en fælles tour, som også bringer de to bands til Amager Bio i København den 29. april.

Calexico er især kendte for deres blanding af country, blues og mexicansk folkemusik, mens en-mands-bandet Iron & Wine bestående af Sam Beam blander alternativ country og akustisk folkemusik til et nedtonet, men smukt og vedkommende udtryk.

Billetsalget er skudt i gang via billetnet.dk og på telefon 70156565.


køb billet her!

ANNONCE