x

Amerikanske Grammy-nomineringer offentliggjort

Amerikanske Grammy-nomineringer offentliggjort

Da nomineringerne til årets 48. udgave af den amerikanske Grammy Awards i går blev offentliggjort, var det med tre kunstnere helt i top på listen over kunstnere med den bedste mulighed for at komme hjem med en pæn stak statuetter.

Kanye West, Mariah Carey og John Legend fik hver især otte nomineringer, hvilket altså giver dem de bedste kort på hånden til at løbe med flest priser ved Grammy-uddelingen den 8. februar i Los Angeles.

Stevie Wonder, 50 Cent, Beyonce Knowles og Black Eyed Peas' Will.I.Am fik alle seks nomineringer, mens U2, Missy Elliott, Alicia Keys, Bruce Springsteen og Gwen Stefani måtte tage til takke med fem.

Carey og West er med deres respektive albums – ”The Emancipation Of Mimi” og ”Late Registration” – begge med i kapløbet om at blive udvalgt til årets bedste album. I denne kategori er de oppe imod Paul McCartneys "Chaos And Creation In The Backyard", Gwen Stefanis "Love. Angel. Music. Baby." og U2’s "How To Dismantle An Atomic Bomb".


Se alle nomineringer her!


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA