Nyhed

Randi Laubek og Thomas Dybdahl på P4

De to optræder sammen og hver for sig på torsdag

På torsdag er der på P4 livemusik fra studie 4 frem til midnat under titlen En Aften i Studie 4. I løbet af aftenen kan man høre livemusik med Zididada, der optræder akustisk, Gnags, der har lovet at diske op med et helt unikt show, og så Randi Laubek og Thomas Dybdahl, der udover at spille deres egne sæt også vil optræde sammen.

Dybdahl optræder ganske kort på Laubeks seneste album (på håndklap!), men torsdag aften bliver det til et par reelle duetter, og så kommer der en speciel urpremiere på et nummer, de to sangskrivere har skrevet sammen.

En Aften i Studie 4 kan opleves på DRs P4 på torsdag fra 19:03.


ANNONCE