x

Alan Wilder gæstede København

Alan Wilder gæstede København

Se flere billeder fra arrangementet i GAFFAs gallerisektion

For de få uindviede - engelske Alan Wilder var op gennem firserne og et stykke ind i halvfemserne medlem af Depeche Mode, hvor han imponerede dels som arrangør, som medproducer og, måske ikke mindst, som mere end almindeligt overbevisende live-tangentbokser, for hvor Martin, Dave og Andy alle havde baggrund i punkens og postpunkens do-it-yourself-attitude, så var Wilder faktisk klassisk trænet og var uden tvivl den teknisk dygtigste af de fire i traditionel forstand.

Samtidig var han særdeles pligtopfyldende, hvilket med tiden førte til flere, større og mere tidskrævende opgaver i gruppen, noget som formentlig også var med til at opbygge et til sidst regulært faretruende stressniveau, på et tidspunkt hvor Depeche Mode faktisk var tæt på at falde fra hinanden og, i bogstaveligste forstand, var degenereret totalt i retning af død og ødelæggelse, reelt i en sådan grad at man må glæde sig over, at alle fire ikke alene er i live i dag, men også på god fod med hverandre. Wilder har gæsteoptrådt med sin gamle gruppe på scenen i 2010, og Martin Gore udgav tidligere på året albummet "Ssss" i samarbejde med den oprindelige medstifter af Depeche Mode, Vince Clarke.

Den 10. november gæstede Alan Wilder København, dels Hovedbiblioteket om eftermiddagen for at tale om et Talk Talk-tribute-album, han har taget del i, dels Empire Bio om aftenen for at præsentere sin nye Recoil-musikfilm, "A Strange Hour In Budapest", begge arrangementer, der trak godt med folk til, skulle det vise sig.

Læs en længere reportage fra de to arrangementer i GAFFAs artikelsektion.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA