Rasmus Thude klar med debut-ep

Rasmus Thude klar med debut-ep

Den 23-årige popsanger Rasmus Thude er klar med sin første ep, "Seks Hjerter", som kommer på gaden i dag. Ep'en bliver fulgt op af en Danmarksturné til februar. Ep'en indeholder blandt andet nummeret "Fest med de bedst", hvor Niklas også medvirker.

Thudes musikalske intention er at lave vovet pop: "Min intention er at lave popmusik, som er lidt mere vovet. Jeg har baggrund som trommeslager og er optaget af beats, og derfor blander jeg klassisk dansk sangskriverhåndværk med sounden fra min personlige smag – såsom Usher, Chris Brown og Michael Jackson. Det giver et andet vibe, og det er et kærligt spark til popmusikken," siger Rasmus Thude.

I slutningen af 2010 troede MTV, at Thudes engelske nummer "Take You Down" var et nyt hit fra Justin Timberlake. Fans verden over roste Timberlake, som til sidst måtte fortælle på Twitter, at det altså ikke var ham, men Rasmus Thude, som stod bag. Senere hittede Rasmus Thude med "Til Månen og tilbage", som har nået over 2,4 millioner views på YouTube.

GAFFA spåede ved indgangen af 2012, at Rasmus Thude får et solidt gennembrud i år.

Billetter til Rasmus Thude kan købes via Billetnet.dk til Sønderborghus og Portalen, via Billetten.dk til Fermaten, via Billetlugen.dk til Skråen og via abcolgabillet.tanteolga.dk til Tante Olga.

Rasmus Thudes turné:
13.02 Sønderborghus, SØNDERBORG
14.02 Fermaten, HERNING
21.02 Skråen, ÅLBORG
22.02 Tante Olga, RANDERS
23.02 Portalen, GREVE

Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA