Vi har mødt den engelske trio, der er aktuel med deres andet album og giver en udsolgt koncert i Falconer Salen søndag aften
Se flere The xx-billeder i GAFFAs gallerisektion.
Den engelske trio har søgt indad. Væk fra alt opmærksomheden og det intense tourliv til en lejlighed i London for at være "bare os tre" og skabe deres album Coexist. Balladerne flyder med umådelig lethed fra en dyb lyrisk kilde mellem Romy Madley-Croft, Oliver Simms og beatmager Jamie XX – i kontrast til deres totalitære, grafiske anonymitet.
De tre barndomsvenner fra Putney i det sydvestlige London, nu bedre kendt som The xx, sidder bænket på stribe i modlys i en sofa i et stort tomt mødelokale på et af de velansete hoteller midt i København. De er klædt i sort på sort, der er ikke noget overflødigt over den her setting. Heller ikke ordene. For der bliver taget tur, nikket og peget, talt i korte, lavmælte sætninger, kigget ned i gulvet, ud i luften. Opmærksomhed har de fået masser af, da de som teenagere blev et af de store nye navne med deres selvbetitlede debutalbum i 2009, som året efter blev honoreret med den vigtigste (engelske) pris for nye navne, Mercury Music Prize. Siden da er de blevet til en trio, da Baria Qureshi trådte ud af bandet. Dette gjorde, hvilket man skulle tro var umuligt, bare det musikalske udtryk endnu mere simplistisk.
Indspillede pladen rundt om hjørnet
– Vi lukkede os inde og forsøgte at glemme alt det uden om. Vi tog tilbage til vores normale liv og indspillede albummet i en lejlighed, som ligger lige rundt om hjørnet fra, hvor vi bor i London. Vi gemte os væk i tre-fire måneder, og det har været virkeligt rart. I lang tid havde vi musikken helt for os selv og spillede det ikke for noget pladeselskab eller nogen, og først da vi blev færdige og begyndte at rejse rundt, så kunne vi igen mærke forventningerne, fortæller Jamie Smith, bedre kendt under producer-aliaset Jamie XX, på dagen før deres NorthSide-koncert.
– Det var bare en lejlighed og ikke engang et rigtigt studie. Men det var vigtigt for os at have vores eget sted, hvor det bare var os tre, og hvor vi kunne komme og gå, som det passede os. Det føltes som om, vi vendte tilbage til, hvordan det var, da vi lavede det det første album. Begge plader har været processer. Om hvornår vi skal slippe tøjlerne, og hvornår vi skal holde fast.
Er Coexist et album, hvor der bliver holdt igen?
– Ikke som sådan. Men når vi tre laver musik sammen, så deler vi hver sang ligeligt, så ingen af os overtager sangen. Det er ikke en begrænsning, men det handler om at dele ud.
Læs et længere interview i GAFFAs artikelsektion.
