x

Campsite udsendes i Tyskland

Campsite udsendes i Tyskland

Selvom den københavnske gruppe Campsite først udsender sit debutalbum "Names, Dates & Places" herhjemme 27. februar, så har de allerede udsendt albummet i Benelux-landene og Schweiz.

Nu har bandet så underskrevet kontrakt med den tyske afdeling af PIAS Recordings, der i forvejen huser Editors og Mogwai. Det betyder, at albummet også vil blive udsendt i Tyskland og Østrig i løbet af foråret 2006.

Det ser ud, som om Campsite har ganske godt fat i udlandet, og bandet er faktisk et blandt tre danske bands, der skal optræde på dette års Eurosonic-festival i Holland (de to andre er Mew og Spleen United), hvor de skal optræde på festivalens største scene. Derefter tager de direkte videre på en længere klubturné i Holland.

Campsite Online


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA