Nyhed

MPjule3-kalender: Late Night Venture

Hver dag i december tæller GAFFA ned til juleaften med en mp3 og en julehilsen fra den danske musikscene. Kalenderen er blevet til i samarbejde en række folk med musik i blodet og klippet sammen af 180°Virvar, $coOp og bloggen OpdagNyMusik.

En julehilsen fra et band med pæn succes i udlandet, Late Night Venture, der med flere lange turnéer ned gennem Europa og deres netop udsendte album "Pioneers Of Spaceflight" har fået hul igennem til udlandet.

"Glædelig jul fra Late Night Venture! 

Endnu et år med travlhed i butikken er gået. Først og fremmest har 2012 stået i albumudgivelsens tegn! 
Det lykkedes os endelig at få vores nye plade "Pioneers of Spaceflight" gjort klar til release og finde samarbejdspartnere til hjælpe os med at sprede budskabet.
 Albummet er til vores store fornøjelse blevet modtaget utroligt godt af anmeldere og publikum og vi har fået rigtig meget god respons! 
I året, der er gået, har vi også fået kørt en del kilometer på de europæiske landeveje. En tur i påsken, hvor vi blandt andet havde den store fornøjelse at optræde på 
den meget fine Dunk! Festival i Belgien, samt en tur til Tyskland, Polen, Holland, Belgien og Frankrig lige efter albumreleasen i oktober. Vores kalendergave til jer er nummeret "Houses", som også er at finde på pladen – den kommer endda med en lille video som kan ses her. 

Endnu en gang glædelig jul! Vi ses i 2013 / Late Night Venture" GAFFAs MPJule3-kalender 1. Ibrahim Electric | 2.180° Virvar |3. Altmodisch |4. Late Night Venture | 5. ??? |6. ???|7. ??? |8. ??? | 9. ??? | 10. ??? |11. ??? | 12. ???|13. ??? |14. ??? |15. ??? |16. ??? |17. ??? | 17. ??? | 18. ??? |19. ??? |20. ??? | 21. ??? |22. ??? |23. ??? |24. ???

ANNONCE