Nyhed

Ny Coheed and Cambria-dato

Den aflyste koncert afvikles nu 13. februar

Amerikanske Coheed and Cambria skulle have spillet på Vega 19. januar, men blev nødt til at aflyse den og en lang række andre europæiske koncerter, da sanger og guitarist Claudio Sanchez forleden brækkede hånden.

Men nu er der kommet en ny dato på bordet, og Coheed and Cambria kan altså nu opleves live på Vega 13. februar. Bandet skulle have optrådt sammen med Thrice, men deres turnéplaner kunne ikke forenes med Coheed and Cambrias efter aflysningerne, så de kommer ikke med til koncerten i februar. Man arbejder dog fra Vegas side på at få arrangeret en selvstændig koncert med Thrice ved en senere lejlighed.

Der skulle komme flere bands på plakaten til koncerten med Coheed and Cambria, som vil blive offentliggjort senere. Billetter til den aflyste koncert kan naturligvis bruges på den nye dato, og der kan desuden købes billetter via Billetlugen.dk.


ANNONCE