x

Wu-Tang Clan genforenes

Wu-Tang Clan genforenes

Wu-Tang Clan bliver generelt betragtet som verdens bedste rap-kollektiv nogensinde, og derfor var der nok mange, der efter det stiftende medlem Ol' Dirty Bastards død i 2004 var alvorligt bekymrede for, at kollektivet ville gå i opløsning. Men nu er Wu-Tang Clan klar til endnu en gang at gå på scenen sammen.

Hiphip-legenderne spiller således en række shows i USA til februar. Turnéen kommer i forbindelse med udgivelsen af livealbummet ”Disciples of the 36 Chambers: Chapter 1”, der blev optaget ved et genforeningsshow i midten af 2004.

Inden den forhåndenværende turné vil ét af kollektivets medlemmer, Ghostface Killah lægge sidste hånd på sit kommende album ”Fishscale”, der forventes at udkomme den 27. februar.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA