Nyhed

MPjule3-kalender: Keith Canisius

Hver dag i december tæller GAFFA ned til juleaften med en mp3 og en julehilsen fra den danske musikscene. Kalenderen er blevet til i samarbejde en række folk med musik i blodet og klippet sammen af 180°Virvar, $coOp og bloggen OpdagNyMusik.

En blog og hilsen fra OpdagNyMusik.dk:

"Glædelig jul fra Keith Canisius. 2012 var et rigtig godt og produktivt år med to ep-udgivelser: "The Great White Shark" og "Save the Sharks", samt albumudgivelsen "Beautiful Sharks", som lige har fået en fin anmeldelse her på GAFFA. Jeg var på Danmarksturne med mit dejlige band The Holy Dreamers (Keith Canisius & The Holy Dreamers) i begyndelsen af året. Senere var det en stor oplevelse at spille på Spot, som var en kæmpe succes for os. Derudover er jeg lige blevet far til to dejlige tvillinger, så tiden går med dem lige nu, men jeg arbejder dog på nogle forskellige remix- og produktionsopgaver. Jeg ser frem til at skrive ny musik samt at præsentere min nye plade ("Beautiful Sharks") for jer til næste år. Vi ses i 2013 / Keith Canisius" GAFFAs MPJule3-kalender:

1. Ibrahim Electric | 2. 180° Virvar | 3. Altmodisch | 4. Late Night Venture | 5. The Psyke Project |6. The Surferinos | 7. Addis Abababand | 8. Racer | 9. Travelling Tribes | 10. Keith Canisius | 11. ??? | 12. ???| 13. ??? | 14. ??? | 15. ??? | 16. ??? | 17. ??? | 18. ??? | 19. ??? | 20. ??? | 21. ??? | 22. ??? | 23. ??? | 24. ???


Se i øvrigt Keith Canisius' spritnye video til sangen "Juno" her

ANNONCE