x

Vandt du Afenginn?

Vandt du Afenginn?

Under navnet ”Blip Bob Delight” præsenterer Copenhagen Jazzhouse en ny klub i vintermånederne. Den første torsdag i januar, februar og marts kan man ifølge arrangørerne få kærligheden at føle. Kærlighed til musik, publikum og ikke mindst hinanden er i højsædet i Blip Bob Delight. Her hylder Blip Bob Delight den elektro-etniske genre, med navne som bl.a. snart pladeaktuelle Under Byen, World Music Award-vindende Afenginn, trommeekvilibristen Emil de Waal og drum 'n' bass-fænomenet Fukt.

Første koncert fandt sted torsdag den 5. januar med Under Byen og var udsolgt mange dage i forvejen. Dengang kunne du vinde billetter, og det kan du også til næste arrangement, der finder sted torsdag den 2. februar kl. 20.30 med den selverklærede bastard-etno-gruppe Afenginn, der for nylig vandt en dansk World Music Award, og support ved flamenco-duoen, der simpelthen hedder Flamenco og består af sangeren Gustav Rey (eks-Deepfried Toguma) og guitaristen Christian G. F. Hansen.

En stor håndfuld heldige kunne vinde ikke blot 2 billetter til koncerten, men også Afenginns World Music Award 2005-vindende cd ”Retrograd” og oven i købet et par glas champagne. Og hvem er disse Afenginn-folk så? Ja, de blander alle tænkelige og utænkelige genrer og instrumenter i en hyperenergisk og stærkt underholdende cocktail - læs selv, hvad GAFFAs gæsteanmelder Helle Juhl Lassen fra MyMusic.dk skrev i sin femstjernede anmeldelse af deres koncert på sidste års Spot-festival:

”Bastard-etno kræver for det første et par utraditionelle instrumenter i hvert fald i rock-sammenhæng: violin, mandolin, obo og ikke mindst en to meter lang kontrabas-klarinet, som i et program-musisk-nummer, ”Elgen Kommer”, fik lov at imitere den vildfarne elgs vandring over død og genopstandelse. Det peger på bastard-etnoens anden vigtige ingrediens: musikalsk humor, fantasi og opfindsomhed. Det var der meget af hos Afenginn. Ud over historien om elgen fik publikum blandt andet en tangoinspireret "Niels på Færøerne", bastardudgaven af en finsk "humpa" med sigøjnerblod og til dessert en ultravenøs svovlkage af ca. 39 sekunders varighed. Alt sammen tempofyldt instrumentel musik med melodien holdt tostemmigt i obo og violin krydret med enkelte vokale udråb som for eksempel olé!, hey! og yea-haa! (...) Måske kan Afenginn bedst beskrives som et møde mellem Beatles' legendariske ”Being for the Benefit of mr. Kite” fra Sgt. Pepper's Lonely Heart's Club Band" og Dave Matthews Bands energiske tempo. Eller også bør man slet ikke forsøge at beskrive Afenginn med ord, men i stedet bare slå fast: det er simpelthen et must, at disse kugleskøre mænd opleves live!”

Og du kunne være en af de heldige, der kom til at se Afenginn live ganske gratis - og fik en cd og champagne oven i hatten. Du skulle bare svare rigtigt på nedenstående spørgsmål. Og svaret er: Beruselse.

De heldige vindere, der har fået besked, er som følger. Tillykke!
Anna Austring
2200 København N

Peter Jørgensen
2200 København N

Jakob Lollike
2300 København S

Sabine Høgh
1668 København V

Tora Jorn
1736 København V

Jane Sørensen
2770 Kastrup

Peter Larsen
2200 Kbh N

Afenginns hjemmeside


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA