Dagbog om teaterkoncerten The Raven kapitel 1

Se flere billeder fra forberedelserne i GAFFAs gallerisektion.

Fredag den 11. og lørdag den 12. januar spiller teaterkoncerten "The Raven" på Københavns Musikteater. Teaterkoncerten har Claus Hempler, Anne Vester Høyer og Julia Schmidt i hovedrollerne og byder på nyskrevne sange med forlæg i digte af den  amerikanske forfatter Edgar Allan Poe (1809-1849). Begge spilledage er i øvrigt udsolgt.

GAFFA har fået komponisten og musikeren Johnny Stage til at skrive dagbog om forberedelserne til teaterkoncerten. Prøverne og dagbogen starter fredag den 4. januar i Københavns Musikteater i Kronprinsensgade 7 i det indre København.

I hovedrollerne: Claus Hempler, Anne Vester Høyer og Julia Schmidt.
Musikere: Johnny Stage, Ida Bach Jensen og Henriette Groth.
Instruktør: Anders Lundorf. Musikalsk instruktør: Allan Klie.
GAFFA-dagbog og fotos: Johnny Stage.

Intro:

I Kronprinsensgade 7 lå oprindeligt i 1807, en frimurerloge for byens fine herrer, samt et nødhospital. I dag danner det rammen om et af byens fedeste musikteatre, Københavns Musikteater. Jeg har glædet mig som et umuligt kid juleaften, siden jeg blev ringet op og tilbudt denne fede opgave; at lave ny musik til Edgar Allan Poes tekster som teaterkoncert sammen med mine pige-kumpaner Ida Bach Jensen og Henriette Groth, der til sammen hvert tredje år cirka udgør Martin Halls faste orkester.

Vi er gennem møder og mails, blevet instrueret i retningen som vores musikalske instruktør Allan Klie gerne vil have vi prøver at ramme. Man når at skabe meget, og fyre meget musik, før man når frem til kernen som fungerer i en sådan sammenhæng. Det er så spændende i dag, første prøvedag at skulle løbe hele sættet igennem og spille disse "newborn babies" med hele holdet, dog minus Claus Hempler som i fødselsdagsgave har influenza af en ubetænksom sjæl.

Ostesauna og fodmaleri:

Kl.09.15 : Jeg hader at køre gear (instrumenter og udstyr), og min tur denne kolde fredag morgen skal vise sig at blive spændende. Den vognmand som ankommer synes det er smartere at holde på modsatte side af gaden og tilsvarende et par hundrede meter længere væk end hvor jeg står klar med diverse tungt udstyr. Jeg prøver venligt at forklare ham at han stadig har chance for at undgå at få en diskusprolaps magen til min hvis han eksempelvis ikke skal bære mine ting så langt, for jeg gør det nemlig ikke.

Inde i bilen har vognmanden varmet kabinen op til noget der minder om finsk sauna, dog uden vodka, knive og birkekviste. I stedet for de obligatoriske truckernosser og juletræer med duft er kabinen tyk af stank fra en flere timer gammel ostemad som jeg må bede om at rykke sig, fra det sæde jeg bliver nødt til at sidde på. På trods af at vognmanden påstår han kender adressen og iøvrigt har sat GPS'en igang, kører han notorisk modsat af hvad den rare dame i GPS'en foreslår og retter først op når det er for sent, samtidig med han betror sig til mig om at han ofte kører op mod 180 på motorvejen.

Efter en rædbrækkende tur gennem Frederiksberg og indre by er vi nu nået frem til Københavns Musikteater, hvor en festramt fætter kort forinden har plantet en stor nummer 37 (gigantisk brækklat!!!) lige foran Musikteatret. Den kære vognmand træder trods advarsler, intet mindre end tre gange i den og fodmaler en flot Picasso i hele indgangspartiet samt på gulvtæppet i opgangen. Sådan en tur koster 350,- inkl. ostesauna, fodmaleri og moms.

Satisfaction guaranteed:

Teatersalen oser af produktion, og det fyger med mennesker som i flere dage har gået og forberedt kulisser, lyd, video og lys. I dag er helliget lyden og musikken, bistået af vores musikalske instruktør og teatrets far Allan Klie. Vi får hilst på hele holdet og taget vældig godt imod. Stedets lydmand viser sig at være noget af en wizard, som både kan forstå alle vores mystiske krav samt trylle diverse løsninger frem med et smil. På godt halvanden time får vi stillet vores udstyr op, lavet lyd og ødelagt scenografien. Undervejs vimser der pludselig en trind lille sag rundt og øver håndstand??? Det må være hende Julia som jeg ifølge manuskriptet skal kysse med i scene 7, og som jeg nu glæder mig frygteligt meget til at skulle tage om flere gange.

De efterfølgende timer går med at rette til, programmere og spille sættet/ stykket igennem. Da vi aldrig har spillet numrene sammen eller live før er det i denne sammenhæng fantastisk at have en musikalsk instruktør som kan guide retningen og samtidig have det store overblik.

Instruktør Anders Lundorf holder sig endnu lidt i baggrunden da selve prøverne med skuespillerne først starter mandag, ugen efter. Hvor han efter al sandsynlighed træder i karakter og jeg kan begynde at plage om scene 7.

Efter en arbejdsdag på godt 10 timer er alle godt møre og vi har mere end nok at arbejde videre med weekenden, hver især.