x

Gratis Aarhus-festival bliver skudt i gang i dag

Gratis Aarhus-festival bliver skudt i gang i dag

I perioden 10.-19. januar 2013 afholdes for tredje gang Musik Aarhus Festival på de aarhusianske, regionale spillesteder, og festivalen bliver med andre ord skudt i gang i dag. Spillestedsfestivalen præsenterer i alt 23 bands og artister fordelt på otte musikalske tema-aftener, der alle er ganske gratis.

Musik Aarhus Festival 2013 finder sted på spillestederne Atlas, Radar, Train og VoxHall, og som noget nyt i år udvider musikfestivalen med en pladebørs og en stor musikmesse – som også begge vil være gratis.

Programmet ser ud som følger:

10. januar 2013 - sanger/sangskriver - Train
CS Nielsen - amerikansk inspireret folk- og country-blanding.
Dad Rocks! - komplekst guitarspil møder blæser- og stryger-arrangementer.
Mads Björn - intimt og inderligt med fin falset på toppen. (Billedet)

11. januar 2013 - jazz - Atlas

Fotostatsborger - organisk global jazz med modsætninger og modhager.
Foyn Trio - alternativ og improvisatorisk pop med rødder i jazzen.
Ghost Flute & Dice - klaverspil krydret med alskens effekter.

12. januar 2013 - pladebørs - Godsbanen
Pladebørsen er blevet til i samarbejde med Per Jensen fra Pladebørsen i Aarhus og finder sted i tidsrummet 10-16. Gå på opdagelse i et væld af spændende plader.

12. januar 2013 - metal - VoxHall

The Kandidate - hidsig blanding af punk og metal.
Sickseed - hæsblæsende progressiv dødsmetal
Spit Rusty - hård rock inspireret af klassisk rock, grunge og heavy metal.

14. januar 2013 - børnekoncert med Aarhus Jazz Orchestra - Atlas
Aarhus Jazz Orchestras kunstneriske leder, Lars Møller, fortæller om bandet og musikken, og ensemblet giver smagsprøver på forårets projekter.

15. januar 2013 - elektronika - Radar

Marybell Katastrophy - skæv, legesyg og forvrænget popmusik.
Lydmor - følsom og eksperimenterende elektropop.
Mr. Fish - Zeitgeist- og Reptile Youth-mand i "popsammensmeltning".

16. januar 2013 – hiphop - Atlas
Henrik Hass – super freestyler i humoristisk sangform
RapAkademiet – raptalenter fra udsatte boligområder

17. januar 2013 – reggae/dancehall - VoxHall

BliGlad – pop, afrobeat og caribiske undertoner fra Harlev
Sukker Lyn – nyeste skud på den populære Cheff Records-bølge
Pops Jabu – reggae og hiphop af den socialt bevidste slags

18. januar 2013 – rock/indie - Radar

Annasaid – britisk inspireret rock med afrikansk rytmik
Snaredrum – ligetil lo-fi med stor 90'er-indiefascination
Spökraket – syredryppende riffs fra støjglad kvintet

19. januar 2013 - musikmesse - Godsbanen

Musikmessen er blevet til i samarbejde med Promus (produktionscentret for rytmisk musik i Aarhus) og finder sted i tidsrummet 10-16. Mød alskens forskellige aktører fra det aarhusianske musikmiljø.

19. januar 2013 – postrock - Train

Lis Er Stille – episk anlagt og dystert lydende progrock
Sky Architects – popmelodier gemt under den tunge overflade
We Invented The Night – mystiske og omskiftelige postrock-eksperimenter


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA