Det britiske stortalent blev vist frem med sin triobesætning
Så blev første dag fra årets EuroSonic Noorderslag festival sparket i gang. Festivalen, der har et massivt branche- og konferencefokus, bliver afholdt i universitetsbyen Groningen, hvor byens centrum er omdannet til musikalsk legeplads.
GAFFA havde valgt en række ting, der skulle have opmærksomhed denne aften, og som altid føler man, at det kan være et sats med sådan et program, hvor der er 293 koncerter på 33 scener med musik fra lige omkring 30 forskellige nationer.
EBBA Awards med glitter og glamour
Der var ti års jubilæum for den europæiske pris European Border Breaker Awards – også kendt som en EBBA-Award, der i år havde (endnu) en dansker som en af vinderne – nemlig Nabiha, der var blevet vurderet af en komité til at modtage den prestigefyldte pris. Læs hendes reaktion her.
Showet blev som vanligt varetaget af den karismatiske og altid underholdende Jools Holland. Og det blev sat i gang af en tidligere dansk prismodtager, nemlig Alphabeat, der altså er det "tiende" danske indslag på årets festival, som ellers er repræsenteret af ni kunstnere i år i det officielle program. Højdepunkterne ved showet var naturligvis Nabihas modtagelse af EBBA-prisen, der fandt sted umiddelbart efter hendes fremførsel af "Never Played The Bass". Det var i øvrigt førnævnte Alphabeat, der overrakte prisen til hende.
Et morsomt indslag var i øvrigt da den hollandske kultur- og uddannelsesminister Jet Bussemaker skulle overrække en pris til det hollandske Groning-baserede hiphop-crew Dope D.O.D. Der blev lavet et hurtigt interview backstage først med nogle tydeligt påvirkede medlemmer, der snakkede om hash og druk, før der blev klippet til en lidt mere "korrekt" minister, der forsøgte på sit bedste hollandsk-engelsk at læse begrundelsen for prisen op fra en teleprompter. Et - i situationen - meget interessant clash, og en af de gode ting ved alsidigheden i musik.
Showets store vindere C2C gav en udmærket smagsprøve på deres fire-vinyl-afspillende setup, hvor et show med god indarbejdet koregrafi og grafik løftede deres optræden. De løb i øvrigt også med den samlede store pris som Public Choice Award, der bliver givet til en af de ti modtagere. Fra de fornemme rammer på kulturhuset De Oosterpoort, hvor også Katie Melua og danske Saybia kom og gav et nummer, gik turen videre til det legendariske spillested Huize Mass i byens centrum, et sted der engang i tidernes morgen for eksempel har huset en koncert med Ramones som hovednavn, og Talking Heads som support – fortæller EuroSonics kreative direktør Peter Smidt.
70'er-rock fra Finland
Her var det først den finske gruppe Death Hawks, der præsenterede deres meget fine blanding af 60'er/70'er rock a la Jim Morrison i fin symbiose med en Ariel Pink. Især frontmand Teemu Markkula gav en særdeles karismatisk og indlevende performance. Hans fremtræden mindede på mange måder om Reptile Youth-forsanger Mads Damsgaard.
Gruppen havde nogle ret syrede og små-psykedeliske løb, hvor især guitar, synth, saxofon og fløjte blev brugt som udsmykkende elementer. Gruppen har tidligere været med i brutto-nomineringen til Nordic Music Prize med albummet "Death & Decay". De leverede et helstøbt show, hvor instrumentation og improvisation for alvor fik lov til at husere. Og de var egentlig et energisk indspark, om end deres originalitet og inspiration var meget tydelig i store dele af koncerten.
Britisk talent in the making
Vi vendte os om, for på scenen kom ham, som store dele af publikum virkede til at være kommet for at se – det britiske stortalent Jake Bugg. Knægten – som man fristes til at kalde ham – er blot 18 år, og han er allerede blevet udråbt som en af de helt store arvtagere til folk som Bob Dylan, Dononvan med flere.
Briten spillede for nylig til P6 Beats store arrangement i Koncerthusets smukke koncertsal, hvor han spillede helt på egen hånd. Denne gang var han i store dele af showet bakket op af en bassist og en trommeslager, der skulle få numrene lidt tættere på det selvbetitlede albums udtryk. Det virkede faktisk rigtig godt, og det kom klart den unge singer/songwriter til gode, at der var lidt mere at dynamisk bund og fylde i lydbilledet. Det resulterede nemlig ikke på noget tidspunkt i, at hans vokal blev overtrumfet.
Det er også en af de kvaliteter, der igen og igen er blevet fremhævet ved Bugg. Stemmen. Den er hans klare force, og den er umiskendeligt en, vi vil komme til at høre mere til. Efter Bugg og hans to kumpaners meget energiske show var der nemlig meget at gå hjem med for de brancherelaterede fremmødte – må vi antage.
Der blev vekslet imellem fuldt band, der til tider viste tænder, men ellers holdt sig meget i baggrunden med en udelukkende udsmykkende rolle. Der blev også plads til et par solonumre, hvor Bugg fik folk med helt alene. Han står stadig meget på skuldrende af sine forbilleder, og derfor er det svært for alvor at få armene op, men som jeg tidligere har bemærket, så er talentet altså ikke noget, man kan tage fejl af. Europa er i hvert fald blevet en grad mere overtalt efter i gårsdagens optræden.
