Den Gale Pen møder Siamese Fighting Fish

Rockbandet Siamese Fighting Fish har ikke bare et kikset navn. De har tilsyneladende også succes med deres spilleri. Noget der er komplet uforståeligt for Den Gale Pen, der mener, at bandet hører til i forrige årti. De har for nylig vundet GAFFA-Prisen for Årets Hardrock Band – og det på trods af, at deres tilsyneladende ikke helt færdigbagte violinist går med butterfly…?

Hej Siamese Fighting Fish. Jeres navn minder mig om 90'erne, hvor alle bands hed noget med "Fish" eller "Bone". Er det ikke lidt kikset?

– Det' sgu da et mega-sejt navn, mand! Vi kan ikke alle sammen hedde noget med Berlin, eller Weekend eller Ocean, og hvad I ellers forherliger på jeres Rayban-forelskede og skovmandskjorte-forherligende "musikblad". Siamese Fighting Fish er fedt – GAFFA er da vist heller ikke lige noget, der klinger fantastisk for et musikblad, hr. DGP.

Fisk er bare irriterende, Mirza, fact! Alle jeres numre starter også roligt, så bliver de vilde, for så at blive rolige igen. Igen et levn fra 90'erne. Hvad er det med jer og det årti?

– Musik blev først rigtig vild i slut-90'erne. Indtil da syntes alle, at Bon Jovi var noget hårdt noget at høre på. Næ du! Gi' mig et skud Limp Bizkit – så bliver det først vildt! VI ÆÆÆLSKER LIMP BIZKIT. Det tætteste vores generation kommer på Beatles. FAKTA! Og Fred Durst er den vildeste frontmand. Helt klart bedre end alle de der Jim, Axl, Kurt og hvad fanden de ellers hed. Jeg har faktisk Fred Dursts kasket derhjemme. Tager den tit frem, når jeg føler mig lidt modløs. Den hjælper mig igennem alt.

Det overrasker mig sgu ikke. Nu vandt I så en pris til GAFFA-Prisen 2012. Jeg går ud fra, at I var lige så stive som afviklerne, så I heller ikke kan huske en skid fra aftenen?

– Jo da. Jeg husker, at vi mødtes klokken 16 for at spise og hygge-drikke tre flasker sprut, og så ellers en masse smukke, blå sirener forklædt i det der ølmærke, der har besluttet sig for at købe hele den danske musikbranche (ja, vi venter stadig på et tilbud, for helvede!). Men man behøver heller ikke at kunne huske noget – man kan jo se det hele i fjerneren. Nogle ville måske ligefrem ønske, at de kunne glemme det igen. Sådan har vi det ikke, og vi var glade for at lave et stykke tv-historie - selvom vi ikke kan huske det.

…hva'...? Sorry, jeg blundede vist lige lidt. Anyway, jeres nyeste album gik ind som nummer 8 på hitlisten. Hvad siger jeres rockvenner til, at I har solgt sådan ud?

– Der er steder her i København, vi ikke længere kan komme på grund af den 8. plads. City Of Sin, Lions 'n' Barrels, Hard Rock Cafe, og listen bliver ved. Der er fisken uønsket gæst. Det må være prisen for de fem biler, tre huse og min bugnende konto. Vi lever drømmen efter den 8. plads. Jeg tror, L.O.C, Kim Larsen og Lukas Graham skal se sig for. Nu bliver det vildt.

Ja, det kan jeg se. I gør jo også meget ud af at være nogle lækre drenge på jeres billeder. Er i lidt et boyband-in-black?

– Vi er uden tvivl Danmarks eneste Balkan-gringo-rock-metal-boy-band. Det med sort skal du ikke tage så seriøst. Jeg er f.eks. temmelig vild med pink. Men det er da klart, det er svært at være smuk. Det ved du selvfølgeligt intet om. Det tager lang tid om morgenen, og der bliver brugt mange timer til fitness, og mit selvbruner-budget bliver sgu større og større. Det var fandeme godt vi fik den 8. plads.

Ja, I er nogle flotte fyre, men jeg bliver nødt til at spørge… Er jeres violinist lidt små-retarderet? Ellers ville I jo ikke lade ham rende rundt med en butterfly hele tiden, vel?

– Det ved jeg sgu ikke. Selvom vi synes, det er lidt specielt, er vi nogle meget livsglade og åbne mennesker i Siamese Fighting Fish, der, modsat dig, ikke dømmer folk på det ydre. Christian (Butterfly-knægten) har ikke lavet andet end musik, siden han var 3. Måske er det derfor, at han har de der autistiske træk. Bare se på Lukas Graham. Han ser da også lidt mærkelig ud, gør han ikk'?

Indeed. Well, jeg tror, det er første gang, at DGP roser nogen. Men I har samlet ind til Børnecancerfonden gennem live-koncerter – godt gået, fiskefjæs! Hvor mange penge rejste I, og hvordan kan man ellers støtte fondens arbejde?

– Vi takker og bukker ydmygt for DGP. Vi vidste jo, at du slet ikke var så slem. Vi samlede 50.000 kr. ind til fonden, og hvis man gerne vil støtte fonden, kan man læse mere på www.rockncharity.dk. Det var en helt igennem fantastisk oplevelse, og opbakningen var helt igennem beundringsværdig. Vi kunne ikke have gjort det uden vores venner i A Road To Damascus, som jeg i min brandert glemte at takke til GAFFA-Prisen (ja, måske har jeg allerede nykker). Her skal lyde en undskyldning, og vi håber, at dette var et lille plaster på såret til vores brødre, der holder fanen højt.