Nyhed

Soulkometen Allen Stone til Danmark – igen

Efter næsten udsolgt koncert i København i november vender den amerikanske soulsanger tilbage til landet

Den unge funk- og soulsanger fra Washington, Allen Stone kommer tilbage til Danmark. En tirsdag aften i november 2012 gav Allen Stone en næsten udsolgt koncert i Lille Vega, som blev så stor en succes, at han nu vender tilbage til landet. Denne gang på VoxHall, hvor Allen Stone synger 24. februar.
 
Allen Stone forener den klassiske soul-tradition med elementer fra moderne r&b og pop og har fået fine anmeldelser af blandt andet MTV, New York Times og Billboard. Han voksede op i den lille amerikanske by Chewelah i Washington, hvor han begyndte sin sangkarriere i sin fars kirke. Da han lærte soulikoner som Aretha Franklin og Marvin Gaye at kende, blev hans ambitioner som sanger for alvor vakt til live.

I 2010 udgav han sit første soloalbum, "Last To Speak", der sidste efterår blev efterfulgt af et selvbetitlet album, der nåede helt op på en andenplads på den amerikanske iTunes-hitliste for soul og r&b, selvom det er udgivet på et ganske lille pladeselskab.

Billetsalget til koncerten er i gang via GAFFA Live.

Se en liveoptagelse af nummeret ''Contact High'':


ANNONCE