x

Grand Prix-deltagere offentliggjort

Grand Prix-deltagere offentliggjort

DR har netop offentliggjort de 10 hold af komponister, tekstforfattere og solister, som skal dyste ved Dansk Melodi Grand Prix 2013. Syv af de 10 hold er kommet gennem nåleøjet og er blevet udvalgt blandt 692 indsendte sange, mens tre er særligt inviterede wildcards.

Alle har de hver deres bud på en sang, der kan vinde Eurovision Song Contest til maj i Malmö. Hvem Danmark sender af sted, bliver afgjort af en fagjury – bestående af Cutfather, Kato, Maria Lucia, Jørgen de Mylius og Lis Sørensen – og hele Danmarks befolkning.

Blandt årets deltagere kan nævnes Brinck, der vandt Melodi Grand Prix i 2009, Mohamed, der deltog i X Factor samme år, Kate Hall, som var med i talentkonkurrencen Popstars i 2002 samt 90'er-dancebandet Daze.

Vil man have en forsmag på de 10 sange, kan man allerede i dag klikke ind på dr.dk/grandprix og høre klip fra sangene. Fra mandag i næste uge spiller Alex Nyborg Madsen to af sangene i deres fulde længde hver dag i ugen op til showet på P4. Dansk Melodi Grand Prix 2013 foregår den 26. januar i Jyske Bank Boxen i Herning, og Louise Wolff, Lise Rønne og Sofie Lassen-Kahlke er værter.

Her er de 10 hold:
De ti hold er her opgivet i den rækkefølge, som de deltager i ved konkurrencen:

Sang nr. 1

Jeg har hele tiden vidst det
Komponist/tekstforfatter: Pernille Georgi, Thomas Reil og Jeppe Reil
På scenen: Frederikke Vedel

Sang nr. 2

Human
Komponist/tekstforfatter: Niels Brinck
På scenen: Brinck

Sang nr. 3

I'm Not Alone
Komponist/tekstforfatter: Lars Halvor Jensen, Martin Larsson, Michelle Bell, Oscar Holter, Jakke Erixson og Simon Hermansen
På scenen: Kate Hall

Sang nr. 4

Rejs dig op (Wildcard)
Komponist/tekstforfatter: Casper Lindstad, Rune Braager og Louise Dubiel
På scenen: Louise Dubiel

Sang nr. 5
We Own the Universe
Komponist/tekstforfatter: Thomas G:son og Peter Boström
På scenen: Daze

Sang nr. 6

Stay Awake
Komponist/tekstforfatter: Lars Halvor Jensen og Carsten Lindberg
På scenen: Simone Egeriis

Sang nr. 7

Invincible (Wildcard)
Komponist/tekstforfatter: Achmad Darwich, Jack Rowan og Sam Gray
På scenen: Jack Rowan feat. Sam Gray

Sang nr. 8

Only Teardrops
Komponist/tekstforfatter: Lise Cabble, Julia Fabrin Jakobsen og Thomas Stengaard
På scenen: Emmelie de Forest

Sang nr. 9

Beautiful to Me
Komponist/tekstforfatter: Brian Risberg Clausen og Mads Haugaard
På scenen: Albin

Sang nr. 10

Unbreakable (Wildcard)
Komponist/tekstforfatter: Morten Friis, Michael Parsberg, Peter Bjørnskov og Lene Dissing
På scenen: Mohamed


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA