x

Dido på vej med album

Dido på vej med album

Den engelske sangerinde Dido har offentliggjort, at hun udgiver sit fjerde studiealbum 4. marts. Albummet får titlen "Girl Who Got Away" og indvarsles af singlen "No Freedom" 24. februar.

Albummet er produceret af Didos mangeårige samarbejdspartner Rollo Armstrong – også kendt for sit arbejde for Faithless – samt legenden Brian Eno (U2, David Bowie med flere), Jeff Bhasker, Rick Nowels og Greg Kurtin, skriver Digital Spy.

"Girl Who Got Away" er efterfølgeren til "Safe Trip Home" fra 2008. Dido debuterede i 1999 med "No Angel", som blev en stor global succes, ikke mindst takket være Eminem-nummeret "Stan", som samplede "No Angel"-nummeret "Thank You". Dido fulgte albummet op med den ligeledes succesfulde "Life For Rent" fra 2003 og den lidt mindre velsælgende "Safe Trip Home", som nævnt fra 2008.
Girl Who Got Away" indeholder følgende numre:

1. 'No Freedom'
2. 'Girl Who Got Away'
3. 'Let Us Move On' feat. Kendrick Lamar
4. 'Blackbird'
5. 'End of Night'
6. 'Sitting On The Roof Of The World'
7. 'Love To Blame'
8. 'Go Dreaming'
9. 'Happy New Year'
10. 'Loveless Hearts'
11. 'Day Before We Went To War'

Du kan allerede nu lytte til Dido og Kendrick Lamars "Let Us Move On" her:


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA