x

Michael Stipe i front for støtteprojekt

Michael Stipe i front for støtteprojekt

R.E.M.-frontmanden Michael Stipe har lanceret et velgørenhedsprojekt, der har til formål at yde bistand til ofrene af orkanerne Katrina og Rita, som hærgede Golfkysten sidste år. Stipe og en lang række celebre venner har valgt at fortolke sangen ”In The Sun” af multikunstneren Jospeh Arthur. 46-årige Stipe bliver blandt bakket op af Chris Martin fra Coldplay, Justin Timberlake, Will.I.Am fra Black Eyed Peas, den tidligere Smashing Pumpkins-guitarist James Iha, Adam Schlesinger fra Fountains Of Wayne og Joseph Arthur selv. I alt er det blevet til seks versioner af sangen, der sættes til salg som en ep fra på søndag via iTunes.

Om projektet udtaler Stipe: ”Hvis vi samles i fællesskab tror jeg, at vi kan begynde at hele det trauma, der har ændret så mange liv for evigt. Det er som en enhed, at vi opnår storhed.” Originalversionen af ”In The Sun” er at finde som åbningsnummeret på Arthurs andet album ”Come To Where I’m From” fra 2000.

Tracklisten ser således ud:

1. In the Sun (Gulf Coast Relief)--Michael Stiep (feat. Chris Martin)
2. In the Sun Jaw Breakers Remix--Michael Stipe (feat. Chris Martin, mix by Justin Timberlake and Will.I.Am)
3. In the Sun Mix 3--Michael Stipe (feat. Joseph Arthur)
4. In the Sun Mix 4--Michael Stipe
5. In the Sun Mix 5--Michael Stipe/Coldplay (recorded live at Austin City Limits)
6. In the Sun Mix 6--Free Acoustic Couch Rehearsal (Michael Stipe/Joseph Arthur

Se mere og hør smagsprøver.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA