Nyhed

Prince udgiver appetitvækker

Prince varmer op til udgivelsen af sit nye album ”3121” den 20. marts med et dobbelt opsamlingsalbum

En uge inden Princes nye album ”3121” kommer på gaden den 20. marts, udgiver The Purple One et dobbelt opsamlingsalbum, med den ligefremme titel ”Ultimate”. Udgivelsen, der vil indeholde i alt 22 tracks, består af en blanding af remastered hits og remix-udgaver.

Ud over logiske valg som "I Wanna Be Your Lover", "I Would Die 4 U", "Controversy", "Sexy Mutha" og naturligvis "Purple Rain" indeholder albummet bladt andet også et remix af "Cream", en akustisk udgave af "7" og forlængede versioner af "Kiss" og "Hot Thing."

Prince udgav senest et opsamlingsalbummet ”The Very Best Of Prince” i 2001. Albummet har ifølge Nielsen SoundScan solgt 1,2 millioner eksemplarer i USA alene.


ANNONCE