x

Legender på Train

Legender på Train

Kimen til et gendannet The Doors blev lagt tilbage i 2001, da de tre oprindelige medlemmer medvirkede i programmet Storytellers på VH-1 sammen med en række gæstevokalister. Her kunne man høre sangere som Scott Weiland (Velvet Revolver), Scott Stapp (Creed) og Ian Astbury fra The Cult fortolke en lang række sange i Jim Morrisons sted.

Efterfølgende besluttede Ray Manzarek og Robbie Krieger sig for at fortsætte samarbejdet med Astbury, og under navnet Riders on the Storm kommer de tre herrer nu til Århus. Der er dermed lagt i kakkelovnen til en lang række klassiske tracks fortolket af Astbury i selskab med Krieger og Manzarek på en måde, der vil frembringe minder om Jim Morrison, men samtidig være en helt unik oplevelse.

Supergruppen gæster Train 9. april, og billetsalget starter på torsdag 9. februar kl. 10.00 via eBilet på Train.dk og hos Billetnet.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA