x

Spil rugby med The Bandit

Spil rugby med The Bandit

Danske The Bandit udgav for knap et år siden albummet "Babyskin & Bacon", hvilket medførte udenlandsk interesse ikke mindst i form af et samarbejde med selskabet A&R Worldwide.

Selskabet, der også har kontrakt med The Blue Van og Tina Dickow, har bl.a. hjulpet The Bandit med at få sangen "Seduced" spillet på fly-radioen hos American Airlines i november og december sidste år. Næste skridt for bandet er nu, at de har underskrevet en kontrakt med computerspilfabrikanten EA Games. Det betyder, at bandet får sangen "Air Supply" med på soundtracket til EA Sports Rugby 2006, der udkommer i hele verden til marts.

Men det er ikke kun i udlandet, tingene sker for The Bandit. Bandet påbegynder fredag en turné rundt om i landet. Det betyder, at du kan opleve gruppen følgende steder:

10.2 Aarhus – Chokoladefabrikken
11.2 Herning – Imperiet
12.2 Odense – Studenterhuset
24.2 Albertslund – Forbrændingen (med The Breakers)
4.3 Faaborg - Falsetten

The Bandit


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA