x

Alphabeat klar med femstjernet opvarmning

Alphabeat klar med femstjernet opvarmning

I aften indleder Alphabeat deres Danmarksturné på Viften i Rødovre, og de er nu klar med det navn, der skal varme op for dem på det meste af turnéen. Det bliver den unge pop/soulsangerinde Kamilia Amélie, som for nylig udgav debutalbummet "Come What May". Albummet fik hele fem stjerner af GAFFAs anmelder Sohail Hassan, der blandt andet skrev følgende:

"Amélie besidder en virkelig smuk vokal og har selv skrevet samtlige numre på albummet. Stilen er kælen retro-pop-soul a la Duffy og Winehouse. Produktionerne på skiven er solide, levende og meget iørefaldende. Der bydes kun på ni numre, men til gengæld er der ingen fyldnumre. Wafande gæste-rapper på det glimrende track "Back", og der er flere numre, der rejser et øjenbryn eller to."

Kamilia Amélie har tidligere varmet op for Lukas Graham og Nabiha. Sidstnævnte udtaler følgende om Kamilia Amélie: "Kamilia Amélie har en utrolig nærværende vokal, og hendes sangskrivning er stærk. Musikken er sikker og gi'r plads til hendes udtryk, og så er hun er svær at sætte i en kasse. Det kan jeg lide. Jeg glæder mig til at stå som publikum og opleve hende live."

Alphabeat og Kamilie Amélie kan opleves følgende steder:

To. 31. jan.                 Rødovre, Viften *
Fr. 1. feb.                    Aalborg, Skraaen *
Lø. 2. feb.                   Grenå, Pavillonen *
To. 7. feb.                   Aarhus, Train *
Fr. 8. feb.                    Struer, Folkets Hus
Fr. 15. feb.                  Sønderborghus *
Lø. 16. feb.                 Assens, Tobaksgaarden *
To. 21. feb.                 Silkeborg, JYSK Musik & Teaterhus *
Fr. 22. feb.                  Næstved, Vershuset
Lø. 23. feb.                 Ringsted Kongrescenter *
Lø. 2. mar.                  Esbjerg, Tobakken *
 
* = Special Guest Kamilia Amélie

Køb billetter via GAFFA Live.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA