Nyhed

iTunes får massiv konkurrence

Både Amazon og Google vil have en bid af det digitale musikmarked

iTunes har efterhånden siddet tungt på det digitale musikmarked i et godt stykke tid, men nu kan det Apple-ejede selskab se frem til at få massiv konkurrence fra nogle andre digitale sværvægtere. Både Amazon og Google skulle således have planer om at lancere deres egne digitale musikbutikker inden udløbet af 2006.

Topchefer fra flere af verden største pladeselskaber har udtalt, at de er yderst interesserede i at samarbejde med både Google og Amazon, og kilder meddeler ifølge nme.com, at Amazon skulle være klar til at lancere deres egen digitale musikservice allerede i løbet af foråret.

Google afviste i sidste uge, at de skulle have planer om at starte en digital musikbutik, men der verserer stadig mange rygter om, at det modsatte skulle være tilfældet.


iTunes sidder i øjeblikket på 70-80 procent af det globale marked for salg af lovlig digital musik.

ANNONCE