x

The Migrant fortæller om "Beads" sang for sang

The Migrant fortæller om "Beads" sang for sang

Det danske folk/rock-band The Migrant har netop udsendt deres tredje album "Beads", opfølgeren til "Travels In Lowland" fra 2010 og "Amerika" fra 2011. Albummet har fået fire stjerner af GAFFAs anmelder Lars Rønn Olsen, som kalder det "...et smukt og lytteværdigt album".

Vi har givet ordet til sanger og sangskriver Bjarke Bendtsen, der her gennemgår albummet sang for sang:

The Lion
Jeg kan ikke huske så meget om hvordan den sang blev til. Men det var sommer, og jeg havde myggestik på begge hænder, der kløede en del. Sov uroligt og vågnede ofte op af den samme drøm. Det kunne have været rart at have en stor, varm løve at læne sig op ad.

Beads
Den kan jeg huske at jeg skrev i Austin, Texas efter en god nats søvn. Den handler om hvordan livet snor sig underligt op og ned, og rundt i skæve cirkler. Mærkelige perler på en lang, unik halskæde, der kun bliver mere interessant med tiden. Især hvis man ikke stritter alt for meget imod. Også om hvor underligt det er, at vi ræser rundt efter det ene og det andet om dagen, og så ligger i dyb koma om natten, hvor ingen præcist ved hvad der sker.

Ask the Current
Også en sang jeg skrev i Austin. Jeg kan huske, jeg sad og lavede ingenting ved floden (Colorado River), der snor sig gennem byen. Jeg begyndte at kede mig og tænkte på, hvad der ville ske, hvis jeg hoppede i floden og bare flød af sted. Om jeg ville nå ud til havet før et eller andet dyr satte tænderne i mig.

Strangers
En ret drone-agtig sang, der udsprang af en jamsession på KUT radio-stationen i Austin, før jeg skulle spille et lille live-sæt med mit Austin-backingband. Min harmonikaspiller havde ved en fejl samlet violinen op og blev ved at skrabe den samme tone frem, og så begyndte jeg at spille nogle akkorder til, for at gøre det mindre smertefyldt.

Through the Night
Jeg skrev den sang på et loftskammer på Nørrebro. Det var vinter og blæsten fik væggene til at knage, og jeg faldt i søvn til minderne om et bittersødt kærlighedsforhold, jeg ikke skal komme nærmere ind på her.

Days
Stadig ved minderne. Tilfældigheder, dage der går, ting man ikke ser og ting man ikke kan huske. Nogle gange kunne det være meget rart med en tidsmaskine.

Nuts
En rastløs mands drøm om et hjem. Det var svært underholdende at indspille den sang. Jeg glæder mig sindsygt meget til at spille den live med et stort band!

Amsterdam
Af en eller anden grund minder pigerne i nogle af Amsterdams vinduer mig lidt om så mange andre, der forsøger at tjene penge i storbyen, inklusive mig selv. Man har sit lille vindue, hvor man opfører sig pænt og tilfredsstiller de forskellige kunders behov, danser for dem hvis de
beder om det. Man har brug for pengene, og byen har brug for en, og man er ikke helt klar til at flytte på landet og så sine egne gulerødder endnu.

The Pony
Et fantastisk, legesygt dyr, der ikke bruger tid på at brokke sig. Når man sadler op, tager man tingene som de kommer, og det er let for det går ikke så skide stærkt, selvom det godt kan føles sådan. Men man ser faktisk meget mere på den måde. Hvis jeg var statsminister måtte alle, der gerne ville, få en pony!

Carriage
Jeg skrev den sang i udkanten af Oslo. Jeg kan huske at jeg lige have sovet udendørs i nærheden af Maridalen – som ligner en stor sø, men er Oslos vandforsyning. Jeg var på vej ind for at finde noget morgenmad, men blev træt og smed rygsækken. Fandt guitaren frem og tog en lur i det høje græs.

Place to Rest
Også skrevet lidt uden for Oslo, hos en veninde, der gav en stakkels migrant husly et par dage og bød på vafler. Min kammerat Mads havde lige forladt mig efter vores mislykkede forsøg på at ernære os som spillemænd i Oslos gågader. Men han var syg af influenza og havde hold i ryggen, så han havde det egentlig noget værre end mig.

Kids
Barndommen. Nogle billeder der passerer forbi derinde bag ved øjnene en gang imellem. Brombær, ribs, indianere, en trampolin. Og så gik tiden. Jeg tror, det må være pladens længste nummer.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA