x

Foxygen – Ambassadører for verdensfred og magi

Foxygen – Ambassadører for verdensfred og magi

Amerikanske Foxygen giver gratis koncert på Bremen Teater i København i aften lørdag den 9. februar klokken 23 som en del af Frost Festival. Læs mere om Frost Festival på festivalens hjemmeside.

This is Rado, lyder den afslappede stemme i røret. Det er Rado, som i Jonathan Rado – den ene halvdel af duoen Foxygen, der har taget sig tid til at tale med GAFFA om deres debutalbum, som bærer en af årets – efter denne skribent – bedste og mest optimistiske titler: "We Are the 21st Century Ambassadors of Peace & Magic".

– Titlen fandt Sam (France, den anden halvdel af duoen, red.) faktisk på. Den kom til ham under et syn. Han kom ind i mit soveværelse og sagde: "Vores album skal hedde 'We Are the 21st Century Ambassadors of Peace & Magic'. Jeg sagde bare: 'Okay – fedt'.

Rado og makkeren, forsangeren Sam France – begge i starten af 20'erne – startede Foxygen for otte eller ni år siden, men fik for alvor en opadgående hype med deres små-psykedeliske popmusik efter udgivelsen af "Take the Kids off Broadway" fra 2012, der befinder sig i et møde mellem Ariel Pink, Jim Morrison og de australske psych-poppere Tame Impala. Eksperimenterende kompositioner i en balance mellem materiale, der kan være svært at komme ind på, og totalmelodiøse numre som blandt andet singleforløberen "San Francisco", der bestemt taler til de fleste popører.

Ud af Morrisons fodspor

Radio fortæller, at han opfatter "Take the Kids off Broadway" som deres første album, selvom den ellers er blevet markedsført som en ep, der ligesom "We Are the 21st Century Ambassadors of Peace & Magic" udkommer på det prestigiøse label Jagjaguwar, som har Bon Iver, Sharon von Etten, Unknown Mortal Orchestra med flere i stalden.

Til Foxygens historie hører det også, at gruppen havde lavet omkring 8-10 album, før de endelig fik ét ud på et "rigtigt" pladeselskab. Det var efter, at de havde droppet deres The Doors-cover for cirka otte år tilbage, at de for alvor begyndte at lave musik sammen.

– Vi kunne virkelig godt lide Beck og The Flaming Lips. Bands, der eksperimenterede med musikken og lydene. Sam og jeg ville gerne lave noget i den retning. Det band, vi var i, ville gerne lave noget mere The Doors-agtigt, og vi ville hellere lave vores egne ting. Vi eksperimenterede med at optage mere, end at vi spillede som et traditionelt band, fortæller multiinstrumentalisten.

"Det handler om at få fred i verden"

"We Are the 21st Century..." var allerede lavet, da gruppens første album så dagens lys i starten af 2012. Den blev indspillet på en uge i januar 2012 sammen med et af gruppens store idoler, Richard Swift, der blandt andet har produceret for Damien Jurado, og som til daglig er en del af The Shins.

– Det er en meget speciel plade for os. Jeg tror, at det, den betyder for mig er, at den var virkelig sjov at optage med Richard Swift. En af mine og Sams helte. Det var virkelig morsomt og specielt at lave en plade med ham. Jeg tænker mest på situationen, da vi lavede den, når jeg sidder med pladen i hænderne.

– Jeg tænker på at sidde i samme rum som Richard Swift, mens vi laver sangene til albummet sammen, fortæller Rado, og før forbindelsen til Califorien ryger, når han lige at tilføje, hvad der ifølge ham er de største forskelle på den første og den nye plade.

– Den nye er mere poppet og kommerciel i sin lyd. Vi har prøvet at simplificere vores musik en smule. Den er mindre kaotisk. Det er et positivt album. Det handler om at få mere fred i verden og skabe glæde for menneskene.

Hvem? Jonathan Rado, multiinstrumentalist og Sam France, forsanger.

Hvad? Musikken befinder sig i et ret eksperimenterende, men også poppet univers, der især trækker på 60'ernes/70'ernes dyder. Selv beskriver Rado det sådan:

– Det er 60'er-musik, der bliver spillet af en flok hvide drenge med tamburiner og en masse lydeffekter.

Hvor? – Vi er begge fra Westlake Village, Californien. Jeg er her faktisk lige nu. Det er bare der, hvor vores forældre boede, da vi blev født. Det er der, vi voksede op. Vores huse var fem minutter fra hinanden. Vi har faktisk ikke noget sted, vi bor fast lige nu. Jeg bruger en masse tid i New York, og Sam (France, red.) bruger en del tid i Olympia, Washington, men vi turnerer rigtig meget, så vi bor ikke noget sted permanent, fortæller Jonathan Rado.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA