x

Se Grammy-rød løber-show live på GAFFA.dk

Se Grammy-rød løber-show live på GAFFA.dk

I nat dansk tid bliver de prestigefyldte amerikanske musikpriser Grammy uddelt i Los Angeles. I samarbejde med Preview Networks kan GAFFA nu streame live fra optakten på den røde løber, som finder sted i nat fra klokken 24-02.

Værten bliver Michelle Marie, vært på E! News, og hun vil undervejs interviewe alle stjernerne, når de kommer op ad den røde løber.

Årets favoritter er Frank Ocean (billedet), Fun., Mumford & Sons, Kanye West og The Black Keys/Dan Auerbach, der alle er nomineret i seks kategorier. Den prestigefulde pris for årets album står imellem The Black Keys, Jack White, Mumford & Sons, Frank Ocean og Fun., og i kategorien for Bedste Nye Artist konkurrerer Fun. og Frank Ocean sammen med folkrock-trioen The Lumineers, country-stjernen Hunter Hayes og blues-soul-rock-bandet Alabama Shakes.

Læs om alle nomineringerne på Grammys hjemmeside.

Se Grammy-optakten på den røde løber nedenfor fra i aften klokken 24-02:


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA