Videoen til "Gold Lion", førstesinglen fra "Show Your Bones", kan nu ses på nettet
Yeah Yeah Yeahs udsender den 27. marts deres andet album "Show Your Bones", men allerede nu er der mulighed for checke ud, hvad man kan forvente af pladen.
Den første single "Gold Lion", der udkommer 20. marts, kan nemlig allerede nu høres via New York-trioens hjemmeside. På samme webadresse kan videoen til sangen, der er instrueret af Patrick Daughters, som tillige stod bag bandets promoer til "Maps" og "Date With A Night", også opleves.